Portrætfotos med et spejlreflekskamera

SPEJLREFLEKSKAMERA

Portrætfotos med et spejlreflekskamera

Portrætfotos i nyere tid

Portrætfoto

De første portrætmalerier har rødder helt tilbage til Antikken. Disse portrætmalerier er i nyere tid, efter at kameraet er kommet til, blevet til portrætfotos. Portrætfotos er en måde, hvorpå man kan fortælle en historie, og skabe en forlængelse af den person, der bliver fotograferet. Det kræver finesse og erfaring at tage et godt portrætfoto. I den nyeste tid er der opstået en tendens til, at folk tager selfies på deres telefoner, frem for at få taget et professionelt portrætfoto. Et professionelt portrætfoto skiller sig ud, da der ofte er øje for de stilrene linjer og det giver dermed et mere professionelt udtryk. Dette er en stor fordel, hvis man skal bruge et billede til forretningsmæssige sammenhænge. Der findes mange fotografer i Danmark, der specialiserer sig i portrætfotografi. Særligt i storbyerne kan man finde yderst professionelle og dygtige portrætfotografer. Er man eksempelvis på udkig efter en portrætfotograf i Århus, kan man vælge mellem et hav af forskellige dygtige fotografer. Hvis man ikke er bekendt med nogle gode fotografer, er den letteste måde ofte blot at søge på nettet. Her kan man ved eksempelvis blot at søge på portrætfoto Århus, finde både hjemmesider på fotografer i Århus og omegn, men også forummer, hvori man kan høre om og se andre folks oplevelser og anbefalinger.

 

Teknologien bag et spejlreflekskamera

Spejlreflekskamera

Når man tager professionelle portrætfotos anvender man ofte et spejlreflekskamera. Alle kameraer er enten udstyret med en lille skærm bag på kameraet og/eller en såkaldt søger, som man kan kigge igennem. Dette er der for at man skal kunne se, hvad man egentlig fotograferer. Kameraer hvor man kigger ind i søgeren og ud gennem objektivet kaldes for et spejlreflekskamera. Et spejlreflekskamera er en særlig type kamera, hvor der er monteret et system af spejle og prismer inde i kameraet. Dette medvirker til at det billede, som man ser i kameraets søger, er identisk med det endelige billede. Et spejlreflekskamera består af:

  • Objektiv
  • Spejl
  • Spaltelukker
  • Film/Sencor
  • Matskive
  • Samlelinse
  • Pentaprisme
  • Okularlinse

Objektivet på kameraet opfanger lyset fra motivet, hvorefter lyset bliver reflekteret i et spejl inde i kameraet op i en matskive, hvor motivet bliver gendannet. Herefter bliver billedet på matskiven samlet af en samlelinse. Lyset fortsætter efter dette med at passere gennem en pentaprisme, hvilket er et femkantet stykke glas, der spejler og vender billedet, så det kan ses retvendt gennem søgeren. Når man trykker på udløseren, vil spejlet vippe op mod matskiven, hvilket medfører at lyset nu i stedet falder ind mod lukkeren. Lukkeren kan åbne for eksponering af filmen/sensoren, og når dette step er færdigt, vil spejlet falde tilbage, så man igen kan se motivet gennem søgeren. For personer, der ikke er interesserede i fotografi og kameraer kan alt dette godt virke uoverskueligt og irrelevant, derfor kan man med fordel gå til professionel fotograf, der har styr på alt dette. Hermed er man sikret at resultatet bliver professionelt og flot.

No Comments

Post A Comment